For 4500 år siden kom de første Inuit til Grønland fra det amerikanske kontinent. Oldtidsfund og mange ruinpladser er de konkrete beviser på, at der har levet jægere og fangere i Uummannaq-området i årtusinder.
 
Det traditionelle fangersamfund udviklede sig , og man indrettede sig efter fangstdyrenes cyklus. Det er steder som her i Uummannaq, at hundeslædekørsel, kajakroning og kunsthåndværk er blevet perfektioneret gennem generationer.
 
I det 17.- og 18. århundrede kom mange europæere til Grønland for at fange hvaler. Også i Uummannaq blev der oprettet en række hvalfangerstationer, men uden større held.
 
I hvalfangernes kølvand kom købmænd og missionærer og i 1759 blev kolonien Uummannaq grundlagt. Byen er rig på arkæologiske og historiske mindesmærker. Dengang var levegrundlaget udelukkende fangst, som foregik ved hjælp af hundeslæde og kajak. Indbyggerne boede i små jordhuse. Meget er sket siden da, men på mange områder leves livet, som før missionen og købmændene kom til Grønland.
 
Det er stadig havet, som er levegrundlaget for folk i Uummannaq. I en årrække var også minedriften en væsentlig indtægtskilde. I næsten 20 år indtil 1990 år var bly- og zinkminen ved Maarmorilik en vigtig arbejdsplads.
 
I dag har hellefiskeriet overhalet fangst af hav- og landpattedyr, men den dag i dag tager fiskeren og fangeren ud på sin hundeslæde, hugger med håndkraft et meter dybt hul i isen, hvori langlinen med 100-200 kroge bliver sænket. Når fiskene transporteres fra bygderne til den fuldt moderniserede fabrik i Uummannaq, er vi tilbage i det 21. århundrede.